Farmor larmer! At være bedsteforælder til et barn med autisme
Det er en glæde med børnebørn. Men meget er anderledes, når ens barnebarn har autisme, måske kæmper med angst og ufrivilligt skolefravær og ikke kan det samme som andre børn. Hvordan navigerer man i det som bedsteforælder?
Det fortæller Marianne Schiødt og Dorthe Stieper om i foredraget ”Farmor larmer! At være bedsteforælder til et barn med autisme”.
Marianne Schiødt er 69 år og gik for år tilbage på efterløn for bl.a. at kunne hjælpe ift. sit barnebarn, der har autisme, angst m.m.
Dorthe Stieper arbejder som pårørendementor, hvor hun bl.a. møder mange bedsteforældre til børnebørn med særlige behov og psykisk sårbarhed.
I foredraget trækker Dorthe på sin viden og erfaringer, mens Marianne åbent fortæller om, hvordan hun håndterer at være farmor til et barnebarn med autisme – den anderledes relation, glæder og sorger, bekymringerne, hjælp og egne behov.
I foredraget kommer de bl.a. ind på:
· Hvad sker der med mit barnebarn? Og alle de diagnosebørn?
· Hvad er autisme? Hvordan er børn med autisme anderledes?
· De knuste forestillinger, sorg, tab og bekymringer
· Hvordan kan jeg hjælpe og være en god bedsteforælder?
· Åndehuller og egne behov
Dorthe og Marianne kommer ikke med ”de rigtige svar” eller færdige løsninger, da alle familier og historier er forskellige. Men de håber, at bedsteforældre vil kunne spejle egne tanker, følelser og oplevelser i oplægget, samt finde ny inspiration og forståelse i forholdet til deres børnebørn med autisme.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 7. november 2023 kl. 19:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 2. november 2023 kl. 09:00
Sted
Ringkøbing-Skjern Medborgerhus
Herningvej 7a
6950 Ringkøbing
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Ringkøbing-Skjern Medborgerhus bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser